Oplysninger om kopivarer
Handelsbetingelser
Kontaktoplysninger
Programmer og serviceydelser
Onlineordrer
Jobmuligheder
Onlineshopping
Personlige Oplysninger
Min Profil
Sikkerhed
Fortrydelses- og bytteret
Vilkår & Betingelser
Forsendelsesoplysninger
Ofte stillede spørgsmål og svar
Produktoplysninger

Handelsbetingelser
1. Bestilling af varer på www.maccosmetics.dk

Når du afgiver en ordre på www.maccosmetics.dk og modtager en ordrebekræftelse fra os, indgår du aftale med:

ESTEE LAUDER COSMETICS A/S
MAC COSMETICS DIVISION
Delta Park 40, 3.sal
DK-2665 Vallensbæk Strand
Danmark
CVR 6559 7810
kundeservice@cs.dk.maccosmetics.com
Tlf. 80705750

Når du indgår aftale med os, accepterer du samtidig disse handelsbetingelser, og vi beder dig derfor læse dem grundigt, inden du bestiller varer hos os.
Aftalen indgås på dansk.

For at kunne købe varer på www.maccosmetics.dk skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort udstedt i Danmark.
Vi leverer kun til adresser i Danmark. Læs mere om levering nedenfor.
Udbuddet af varer på www.maccosmetics.dk er alene en opfordring til dig om at fremsætte tilbud ved at sende os din ordre, og aftalen er først endelig, når vi har accepteret dit tilbud ved at fremsende en ordrebekræftelse til dig.

Du bestiller de ønskede varer på www.maccosmetics.dk ved at udvælge varerne og lægge dem i indkøbskurven. Når du har valgt dine varer og er klar til at afgive din ordre, klikker du på: "Bestil", hvorefter du vil blive bedt om at indtaste navn, adresse, telefonnummer og e-mail-adresse samt eventuel leveringsadresse.

Når du har indtastet disse oplysninger, vil du blive bedt om at vælge betalingsmetode og dernæst om at indtaste de oplysninger, som den valgte betalingsmetode kræver, f.eks. betalingskortoplysninger.

Når du har indtastet alle de krævede oplysninger, vil du blive bedt om at godkende din ordre og samtidig tilkendegive, at du accepterer vores handelsbetingelser.

Du skal altid gennemse din ordre, før du afgiver den. Inden du afgiver din ordre, har du mulighed for at redigere de oplysninger, du har indtastet, som f.eks. leverings- eller faktureringsadresse samt betalingskortoplysninger. Du kan under din bestilling til enhver tid tilføje eller fjerne varer fra indkøbskurven.

Når du har foretaget din bestilling, vil du modtage en kvittering, som er en gengivelse af den ordre, du netop har givet. Kvitteringen er ikke er udtryk for, at ordren er behandlet, eller for at der er indgået en aftale med dig og MAC Cosmetics. Aftalen er først indgået, når du modtager en ordrebekræftelse fra os.

Du vil modtage en ordrebekræftelse fra os pr. e-mail, når din bestilling er gennemført, og vi har accepteret din ordre.

Vi opbevarer din ordre og ordrebekræftelsen, og du kan til enhver tid få en kopi heraf ved at kontakte os.

Hvis du har lavet en fejl, da du afgav din ordre, f.eks. opgivet en forkert adresse, kan du kontakte vores kundeservicecenter på tlf. 80705750 eller kundeservice@cs.dk.maccosmetics.com

2. Ændring eller annullering af ordre

Efter ordreafgivelsen kan du ændre din ordre ved at kontakte vores kundeservicecenter på tlf. 80705750 eller kundeservice@cs.dk.maccosmetics.com. Vores kundeservicecenter kan hjælpe dig med at ændre din ordre, men KUN hvis varen/varerne ikke er afsendt.

Er varerne allerede afsendt, har du 14 dages fortrydelsesret. Læs mere om fortrydelsesretten nedenfor.

Uden at være forpligtet til at betale erstatning eller i øvrigt dække dine omkostninger er vi berettigede til at annullere et køb i følgende situationer:

• hvis der er sket en utilsigtet fejl på www.maccosmetics.dk, som f.eks. en betalingsfejl,
• hvis dine betalingsoplysninger ikke kan verificeres eller ikke er korrekte,
• hvis vi har mistanke om, at din ordre er afgivet i ond tro eller i relation til ulovlige aktiviteter.


Vi vil forsøge at løse problemet, ligesom vi naturligvis vil underrette dig om en eventuel annullering, før den finder sted. Hvis en annullering finder sted, vil vi returnere alle eventuelle betalinger uden meromkostninger for dig.

3. Priser og Betaling

Alle priser på www.maccosmetics.dk er i danske kroner og inklusive moms, men eksklusiv leveringsomkostninger.

Alle priser er dagspriser, som opdateres løbende.

De priser, der fremgår på www.maccosmetics.dk er gældende på købstidspunktet. Vi kan uden varsel ændre vores priser, men det påvirker naturligvis ikke ordrer, som vi har accepteret ved at fremsende en ordrebekræftelse.

Som et led i vores bekræftelsesprocedurer, verificerer vi alle vores priser. Hvis vi i forbindelse hermed opdager en fejl i vores prissætning, vil vi foretage følgende: Hvis den korrekte pris er mindre end vores anførte pris, vil du få godtgjort prisforskellen. Hvis den korrekte pris er højere end den på www.maccosmetics.dk anførte pris, vil vi forsøge at kontakte dig. Hvis det ikke lykkes os at komme i kontakt med dig, vil vi annullere din bestilling og underrette dig herom via e-mail.

Den samlede pris du accepterer, når du sender os din ordre, er det beløb, vi vil trække på det angivne betalingskort, når vi har afsendt dine varer.

www.maccosmetics.dk kan du betale med følgende betalingskort: VISA og Mastercard.

Når du afgiver en ordre, vil dit betalingskort blive autoriseret. Hvis dit kort ikke bliver autoriseret, vil du modtage en besked på skærmen om, at autorisationen mislykkedes, og du vil derefter blive bedt om at vælge en anden betalingsmåde.

Vi hæver ikke beløbet på dit betalingskort, før vi har ekspederet din ordre, og varerne er afsendt til dig.

MAC Online bruger Global Collect til at håndtere sikker betaling på www.maccosmetics.dk

4. Levering

Vi afsender som udgangspunkt varerne samme dag, hvis ordren er afgivet inden for normal arbejdstid. Bestilte varer afsendes som udgangspunkt samlet.

Varer afsendes ikke på lørdage, søndage og helligdage.

Leveringsomkostningerne for forsendelsen af dine varer er 35 kr. pr forsendelse. Leveringsomkostninger kan ændres grundet prisændringer hos f.eks. PostDanmark.

Når dine varer er afsendt, modtager du en e-mail med Track & Trace-oplysninger, så du kan følge pakken.

Vi leverer normalt indenfor 3-5 hverdage. I forhold til leveringstid tager vi dog forbehold for eksterne forhold, der ligger udenfor vores indflydelse, f.eks. vejrforhold eller forsinkelser hos PostDanmark.

Vi leverer til hele Danmark, og du kan kontakte vores kundeservice for oplysninger om, hvordan og hvortil vi kan levere i dit område. Kontakt os på tlf. 80705750 eller kundeservice@cs.dk.maccosmetics.com

Hvis du eller andre ikke har mulighed for at være på adressen for at modtage forsendelsen, afleveres din forsendelse på det nærmeste posthus.

Du skal være opmærksom på, at du bærer risikoen for de bestilte varer, så snart du har modtaget varerne. Hvis emballagen er brudt eller i øvrigt beskadiget, bør du eller andre på dine vegne undlade at kvittere for forsendelsen.

Hvis varerne er mangelfulde eller i uoverensstemmelse med din bestilling, har du reklamationsret. Læs mere om reklamationsretten nedenfor.

5. Fortrydelsesret

Du har mulighed for at fortryde dit køb, og fortrydelsesfristen er 14 dage fra modtagelsen af varen.

Vi gør opmærksom på, at du ikke kan benytte dig af fortrydelsesretten, hvis du bryder plomberingen af vores kosmetik- og hudplejeprodukter eller tager varen i brug, selvom det er åbenbart for dig, at det vil forringe varens salgsværdi.

Hvis du endvidere bryder forseglingen på lyd- og billedoptagelser eller software, såsom cd'er, dvd'er, film, spil og lignende, kan du heller ikke benytte dig af fortrydelsesretten.

Hvis du vil fortryde dit køb, skal varen i øvrigt være ubeskadiget, ligesom den skal returneres i væsentligt samme stand som på leveringstidspunktet.

14 dages fristen starter tidligst dagen efter den dag, hvor du modtog varen, såfremt du også allerede på samme tidspunkt modtog denne vejledning om fortrydelsesretten på skrift. Fortrydelsesfristen løber ikke, før du har modtaget oplysninger om fortrydelsesretten på skrift, f.eks. pr. e-mail eller på papir. Fristen udløber dog senest 3 måneder efter den dag, du har modtaget varen, selvom du ikke har modtaget oplysningerne om fortrydelsesretten, jf. ovenfor.

Hvis du, f.eks. modtager varen den 1. og også har modtaget oplysninger om fortrydelsesretten, har du frist til at fortryde købsaftalen til og med den 15. Hvis du først har modtaget oplysningerne senere, f.eks. den 3., har du frist til og med den 17. Hvis 14-dagesfristen udløber en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den efterfølgende hverdag.

Hvordan fortryder du

Du anvender fortrydelsesretten ved at sende varen tilbage til os, inden 14-dages fristen udløber. Det er tilstrækkeligt, at du inden fristens udløb har overgivet varen til PostDanmark eller en anden virksomhed, som skal varetage tilbagesendelsen til os. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du gemme kvitteringen for, at du har overgivet varen til, f.eks., PostDanmark med henblik på forsendelse.

Med mindre andet er aftalt, betaler du selv fragtomkostningerne til returneringen, når du returnerer en vare, fordi du har fortrudt købet. Hvis vi efter aftale med dig har leveret en erstatningsvare, fordi den pågældende vare ikke kunne leveres som helhed, påhviler omkostninger ved tilbagesendelsen af varen dog os.

Når vi har modtaget varen retur og har kontrolleret, at det returnerede lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan benyttes, refunderes den fulde købesum til dig, inklusive udgifterne til vores fremsendelse til dig, via den samme betalingsmetode, som anvendes ved købet, hvilket kan tage op til 14 dage.

Mener vi, at betingelserne for, at du kan udnytte fortrydelsesretten, ikke er opfyldt, kontakter vi dig pr. e-mail med en begrundelse herfor.

6. Reklamation

Hvis de varer, du har købt hos os, viser sig at være mangelfulde, har du 2 års reklamationsret. Du kan reklamere over en vare indenfor 2 år fra købstidspunktet. Du kan reklamere ved at henvende dig til vores kundeservicecenter på tlf. 80705750 eller kundeservice@cs.dk.maccosmetics.com

Du bør kontakte os, så snart du opdager, at varen er mangelfuld. Vi anbefaler derfor, at du gemmer kvitteringen i mindst 2 år.

Du skal være opmærksom på, at din ret til at reklamere dog kan ophøre, før reklamationsfristen er udløbet, hvis varen ikke er beregnet til at holde i 2 år, eller den ved naturligt brug er slidt op inden fristens udløb.

Reklamationsretten gælder for varer, der er mangelfulde i henhold til købeloven. Se mere på www.forbrug.dk.

7. Tvister

Enhver tvist, der involverer www.maccosmetics.dk og køb herpå, er underlagt dansk ret og de danske domstole, medmindre præceptiv lovgivning tilsiger andet.

8. Behandlingen af dine personoplysninger

Vi respekterer dit privatliv og behandler naturligvis dine personoplysninger i overensstemmelse med lovgivningen på området. Læs mere herom i vores fortrolighedspolitik.

www.maccosmetics.dk er senest opdateret 21. december 2011